A N S Ø G N I N G S S K E M A
Du kan downloade ansøgningsskemaet her i word-format eller du kan ringe og få det tilsendt. Klik HER for at downloade ansøgningskema.
Bemærk! For at blive formidlet gennem Dansk KFUK i London, skal du være fyldt 18 år ved ansættelsestidspunktet.
S Å D A N A N S Ø G E R D U
Formidlingen af en aupairplads gennem Dansk KFUK koster kr 200,- i administrationsgebyr. Beløbet inbetales på gironr: 005-2922 eller via netbank; Danske Bank, reg.nr: 9570, kontonr: 0052922.
Læs ansøgningsskemaet godt igennem og udfyld det omhyggeligt. Du skal vedlægge de papirer der er nævnt nedenfor, og jo flere relevante oplysninger vi har om dig, des nemmere er det for os at finde en familie, der egner sig specielt godt til dig.
- Vedlæg udtalelser fra fritidsjob eller børnepasning. På udtalelserne skal arbejdsgiverens navn, adresse og telefonnummer være påført, idet disse personer vil blive kontaktet enten af os eller af en mulig aupairfamilie. Husk at udtalelsen skal være på engelsk. Hvis du kun har den på dansk, kan du selv lave en engelsk oversættelse og sende den sammen me den danske udtalelse.
- Skriv et introduktionsbrev, hvori du forklarer, hvem du er, hvorfor du vil være aupair og om dine forventninger til opholdet. Introduktionsbrevet bør fylde ca. en A4 side computerskrevet og det skal være skrevet på engelsk.
- Vedlæg to vellignende pasfotos.
- Vedlæg en lægeerklæring fra din læge. Lægeerklæringen skal være skrevet på engelsk.
- Vedlæg straffeattest. Den kan gratis rekvireres på din lokale politistation. Husk at bede om en engelsk version.
Når vi har modtaget din ansøgning, kontakter vi en familie, der passer godt til dig og dine ønsker. Herefter kontakter familien dig i Danmark enten pr. mail eller telefon, hvorefter det er op til dig og familien at korrespondere om det videre forløb. Har du spørgsmål til ansøgningen, er du altid velkommen til at kontakte os. Du skal være opmærksom på, at der godt kan gå et stykke tid, før du hører noget fra en familie, da mange familier ansøger i sidste øjeblik.
Ungdomsrådgiveren kan træffes på tlf. 0044 207 435 2007 på følgende tider:
Mandag, tirsdag og torsdag 10.30 - 14.00 (dansk tid)
Onsdag 14.30-19.00 (dansk tid) E-mail: lea@kfuk.co.uk

Print