F A M I L I E R

Alle vores familier får en generel orientering om, hvad det vil sige at have en dansk au-pair. Vores familier er spredt ud over det meste af England, men langt de fleste bor i Londonområdet. Det er dog vældig få, der bor helt inde i centrum. I nogle familier er begge forældre engelsktalende, hos nogle er en af forældrene fra Danmark og endelig har vi også nogle familier, hvor begge er danskere, men bor og arbejder fast i England.

Hovedparten af vores familier er ganske almindelige middelklassefamilier, hvor begge forældre er udearbejdende. Derfor har de brug for en au-pair, der kan hjælpe dem med at få hverdagen til at hænge sammen. Familien forventer, at du er kommet til England for at arbejde, gå i skole, lære sproget at kende og være en del af deres dagligdag. Derfor vil de ofte være interesserede i, hvad du foretager dig i din fritid. Vi forventer af familien, at de behandler dig som et medlem af familien. Realistisk set kan en fuld familiær stilling ikke forventes, da parterne ikke kender hinanden, men ordningen betyder, at der ikke må herske noget socialt skel mellem dig og familien.

Familiernes hverdag i England er ofte anderledes end du er vant til fra Danmark. Du må indstille dig på andre spisetider, forældrenes arbejdstider og børnenes skoletider. Englændernes syn på børneopdragelse er ligeledes ofte anderledes end vores, men tag det som en udfordring, der giver dig et indblik i en anden kultur.

Når du er på arbejde, spiser du selvfølgelig sammen med familien, men dine fridage opfattes af nogle familier som familiens dag uden au-pair. Begge parter opfordres derfor til at udvise fleksibilitet og spørg gerne en ekstra gang fremfor at være usikker på hvad der evt menes. Det kan godt tage tid at falde til hos en fremmed familie, men husk at det også er en udfordring for familien at få en ny au-pair i huset. Giv jer selv god tid til at lære hinanden at kende, og gå til opgaverne med en åben indstilling. Opstår der problemer, er det klogt at lægge kortene på bordet med det samme, så I kan løse eventuelle konflikter i opløbet.

Det kan være en god ting at tænke på, hvad du kan gøre for at blive en del af familien og for at få tingene til at fungere endnu bedre.

Du er også altid velkommen til at kontakte au-pairsekretæren hvis du har spørgsmål eller oplever problemer med familien.

Danish Fair

DANISH FAIR
Den Danske Kirke i London afholder Danish Fair lørdag den 12. maj fra kl. 11 til kl. 17. Der vil bl.a. være salg af danske madvarer, gaveartikler, bøger, smørrebrød, hotdogs, planter og håndarbejde. En hyggelig dag for hele familien! Læs mere HER.

K'S ÅRSMØDE

K'S ÅRSMØDE

Årsmødet hvor K's regnskab for 2017/2018 bliver fremlagt, og hvor bestyrelsen bliver valgt, vil i år blive afviklet tirsdag den 8. maj kl. 16. Hvis du er medlem af K og ønsker at deltage, så tilmeld dig på 020.7435.7232 eller email palle@kfuk.co.uk

BILLIGT LONDON OPHOLD

BILLIGT LONDON OPHOLD

Pundet er lavt så hvorfor ikke nyde foråret/sommeren i London og book et billigt gæsteværelse/familierum på KFUK. Vi er nu klar til at tage imod din reservation - skynd dig, der er rift om værelserne. Kontakt K's kontor for yderligere information. Foto: Inga Rasmussen