F O R V E N T N I N G E R 

Det vigtigste er, at du har en fleksibel og positiv indstilling til dit udlandsophold, og er opmærksom på, at den engelske kultur byder på andre skikke og normer. De engelske familier forventer, at du som det altoverskyggende har lyst til at være sammen med børn og beskæftige dem i forskellige situationer. Ofte vil du stå i situationer, hvor du alene har ansvaret for børnene, derfor er det en absolut fordel, hvis du har erfaring med børnepasning og kan dokumentere det. Ligeledes indeholder aupairjobbet også almindeligt husarbejde, som du skal have en positiv indstilling til.

Da vi befinder os i England, er det også nødvendigt, at du er i stand til at gennemføre en almindelig samtale på engelsk. I England er det ikke særlig velset at ryge. Derfor må du, hvis du ryger, være forberedt på, at rygning oftest foregår uden for huset.

For at blive formidlet gennem Dansk KFUK skal du være 18 år på ansættelsestidspunktet.