S P R O G K U R S E R

Der findes et utal af sprogkurser i England, nogle offentlige andre private. Langt de fleste colleges udbyder engelskkurser for fremmedsprogede og det er en god idé at tilmelde sig ved ankomsten, idet kurserne normalt kun starter to gange årligt. Et godt sprogkursus er desværre ikke billigt. Du må nok forvente en pris på op til £200-300 for et halvårligt kursus - et beløb du ikke kan betale ud af din au-pairløn. Man kan være heldig at finde gratis sprogkurser, men det er ikke altid lige nemt. Medbring derfor penge hjemmefra, hvis du ønsker at tage et sprogkursus. At deltage i et sprogkursus giver dig en enestående mulighed for at møde andre unge mennesker, og kan derfor varmt anbefales.

De fleste skoler tilbyder kurser, som afsluttes med en eksamen, og hvis man ønsker at kunne dokumentere sine engelskkundskaber senere hen, er det en god ide at aflutte med en eksamen. Man kan bl.a. tage et Cambridge Proficiency Certificate eller et Cambridge Advanced Certificate, som begge er internationalt anerkendte eksamensbeviser.

De fleste kurser afholdes en gang om ugen (2-3 timer), og de varer som regel omkring 15-20 uger. Andre kurser er mere intensive og kræver, at man er i skole to-tre gange om ugen, men så varer de til gengæld kun 10-12 uger. Variationerne er mange, og man kan bedst danne sig et overblik, når man er kommet til London og har mulighed for at opsøge skolerne.

Hvis man ønsker at få et overblik over, hvilke kurser der tilbydes, kan man kigge i  den guide, der hedder "Floodlight". Den giver en fuldkommen oversigt over samtlige dag- og aftenskolekurser, der udbydes i Londonområdet, og den har et specielt afsnit, som alene omhandler sprogkurser. Man kan enten se den på nettet www.floodlight.co.uk eller købe den i papirform. Den koster ca. £3,50 og kan købes i de fleste kiosker. Den anden store database over kurser hedder Hot Courses og den dækker ikke blot London men hele UK. Se mere på www.hotcourses.com eller køb den i papirform til £2.

Man kan ganske gratis få tilsendt en liste over samtlige godkendte sprogkurser i England ved at kontakte:

English UK (National Association of Accredited English Language Centres)

London Office, 56 Buckingham Gate, London SW1E 6AG                                                      
Tlf. 020 7802 9200. E-mail: info@englishuk.com eller www.englishuk.com

Vil man gerne snakke med et par skoler, inden man tager hjemmefra for at høre  nærmere om kurser er her nogle muligheder:

Central School of English, 1 Tottenham Court Road, Camden, London W1H 1AD                          
Tlf. 020-7580 2863. E-mail: enquiry@centralschool.co.uk eller www.centralschool.co.uk

The City College, 55 East Road, London N1 6AH                                                                         
Tlf. 020-7253 1133. E-mail: admission@citycollege.ac.uk eller www.citycollege.ac.uk

London College of English, 354 Goswell Road, London EC1V 7LQ                                               
Tlf. 020-7713 9303. E-mail: loncollenglish.com eller www.londoncollegeofenglish.com

Sels College London, 64-65 Long Acre, Covent Garden, London WC2E 9SX                                 
Tlf. 020 7240 2581. E-mail: english@sels.co.uk eller www.sels.co.uk

London Study Centre, Munster House, 676 Fulham Road, London SW6 5SA                                  
Tlf. 020-7731 6060. E-mail: Lsc.uk@btconnect.com eller www.londonstudycentre.co.uk

EF Sprogskole har også et omfattende program af sprogkurser i London og du kan finde mere information på www.ef-danmark.dk/pg/england/london

Du kan også se en liste over private og offentlige sprogkurser i London ved at KLIKKE HER

 

VELKOMMEN TIL K

VELKOMMEN TIL K
Er du nyankommet til London, så rigtig hjertelig velkommen til London og til K! Du er altid velkommen i vores hus på 43 Maresfield Gardens, så kig ind og sig hej!

COMEDY AID: LONDON

COMEDY AID: LONDON

MICHAEL SCHØT OG HEINO HANSEN ER ÅRETS VÆRTER VED COMEDY AID DEN 07. JANUAR 2019

For 26. år i træk afholder FBI og en lang række af Danmarks bedste komikere velgørenhedsshowet Comedy Aid mellem Jul og Nytår. Og for sjette år i træk afholdes årets Comedy Aid i samarbejde med Red Barnet. FBI og komikerne donerer dermed igen i år overskuddet fra showet til organisationens vigtige humanitære arbejde for børn på flugt og i krigsramte områder. Billetter og info på: www.fbi.dk/comedy-aid/

JULEKOR-WORKSHOP PÅ KFUK

JULEKOR-WORKSHOP PÅ KFUK

Kom i julestemning med alle de gode, gamle julesange!

Kom og syng med lørdag den 17. november kl. 10-16 på KFUK.

Vi holder kordag, hvor vi synger julesange, hygger og spiser kage.
Den efterfølgende weekend optræder vi til KFUK's årlige julebasar den 24. og 25. november.

Prisen er £10, og tilmelding skal ske senest mandag den 12. november.
For tilmelding og mere info, skriv til Elisabeth på
nordicrhythmvoices@gmail.com eller på 07843 725230