ARTIKEL FRA MARIA JENSEN
Juli 2007

I 1953 rejste min nu aldrende mor til England, for som så mange unge piger at tilbringe et år i det engelske som au pair-pige. Min mor endte i Esher i huset hos familien Walker som var udstyret med tre drenge. Hun holdt af at arbejde hos familien Walker og mangen en gang har jeg hørt hende berette om familiens umådelige gavmildhed - til jul fik hun ét lommetørklæde! Nuvel hver torsdag havde hun fridag og på de dage styrede hun mod Dansk KFUK. Her kunne hun mødes med andre au-pairs og f.eks. deltage i de arrangementer som K planlagde bl.a. udflugter til Oxford, Isle of Wight og sågar en chocoladefabrik.

Dansk KFUK blev dengang regeret af den navnkundige Dagmar Kirkegaard. Hun var ikke tilhænger af slinger i valsen og det var således ikke velset at folk f.eks. sad  på gulvet når de gæstede K og regulær skraldlatter blev mødt med et lettere syrligt ” Åh det er dem fra Esher”. Men KFUK var stedet de tog til når de skulle ses med andre, når de behøvede råd, støtte, opmuntring og når hjemlængslen blev dem for meget.

I januar 1992, 39 år senere, trådte jeg så ind ad døren på Dansk KFUK. Efter forinden at have fået talrige splinter i fingrene under en 3 måneders ansættelse på en cigarkassefabrik i min hjemby, var det mig en glæde at tiltræde en stilling som køkkenstuepige på Dansk KFUK. Det var et dejligt lærerigt år jeg tilbragte på K. Jeg knyttede venskaber for livet, fik udvidet mit verdensbillede i væsentlig grad, nød godt af alle Londons tilbud af kulturel art og mødte en mangfoldighed af dejlige mennesker. Derudover fremstillede jeg noget i nærheden af 10.000 boller i en komplet uforudsigelig ovn, vaskede kilometervis af trapper, fandt ud af at citronfromage kan opleves som viskelæder, hvis man ikke har forstand på pulverhusblas - og erfarede at Heineken gør en ør i hovedet! Der er dage man husker delvist, dage der på forunderligvis er slettet fuldstændigt fra ens hukommelse, dage der opleves som kaos, og så er der de dage man husker tydeligt og gerne vil opleve igen.

Jeg ville meget gerne opleve den 1 - 4. juni igen hvis muligt. Det er det jo desværre ikke, men så har jeg heldigvis nogle dejlige minder at dvæle ved. Dansk KFUK eller slet og ret K´s 100  års jubilæum havde længe ligget og luret forude. Allerede i de første måneder af 2007 havde Mette Kitchell, som var staff samtidigt med undertegnede, snakket om den forestående begivenhed. Vi blev enige om at ville af sted og fik fat i Birgit Bech Pedersen, som var staff sammen med os – det gamle trekløver fra værelse 1 skulle gense K.

Fredag den 1. juni satte vi således kursen mod London – undertegnede med min mand Robert og vores 4 mdr. gamle datter i håndbagagen og snart befandt vi os i London.

Gåturen fra Swiss Cottage til K bragte mig tilbage til dengang i ´92. Varmen, den dæmpede belysning på Maresfield Gardens og det at træde ind på K var rent ud sagt lykkebringende. K lignede sig selv. Atmosfæren i huset var den samme – der var trygt og godt, man følte sig hjemme og så var Palle der jo! Vi boede i et guesthouse på Belsize Square – hvor fandt jeg aldrig rigtigt ud af, jeg mistede hurtigt retningssansen og fulgte bare i hælene på de andre.

Allerede lørdag aften den 2. juni startede festlighederne med reception hos Ambassadør Birger Riis-Jørgensen og frue. At blive mødt af en sekstet fra Tivoli Garden gav en fornemmelse af at det her var noget specielt og stemningen i residensen var det da heller ikke til at tage fejl af  - folk var mødt op i glædelig forventning om en dejlig aften. Under receptionen blev der holdt flere taler om K og der er ikke tvivl om at K i mange mange år har været omdrejningspunktet for mange fællesskaber. Man har kunnet skabe sig et netværk. Således kunne vi også tydeligt opleve at aftenen for mange af de tilstede-værende betød glædelige gensyn med venner og bekendte Vejret var vidunderligt og stod man på terrassen havde man en dejlig udsigt over London. Der var fornem servering – tjenere svirrede konstant om ørerne på os slæbende på bakker med cocktails og kanapéer. Da receptionen var slut begav vi os til the Star Tavern, en pub beliggende i nærheden, hvor vi spiste os en pukkel til inden det gik hjemad til Belsize.

Næste dag, søndag den 3. juni var det atter det dejligste sommervejr. Til receptionen aftenen før havde vi fået selskab af Klaus Hegnby, som var seniorsekretær i vores tid på K  - det var et dejligt gensyn med en kær kollega. Således var vi en glad flok der begav os af sted med kurs mod Den Danske Kirke, hvor vi skulle deltage i festgudstjenesten i anledning af jubilæet. Vi var til fods og stred os, trods de høje varmegrader af sted i et raskt tempo for at nå frem til tiden, på vejen nåede vi dog lige at nyde udsigten fra Primrose Hill inden vi hastede videre til kirken. Kirken var smukt pyntet og snart ankom Hendes kongelige Højhed Prinsesse Benedikte for at deltage ved gudstjenesten, som blev holdt af Biskop Erik Norman Svendsen. Det var 1. søndag i Trinitatis hvilket også rent evangelisk var en festdag, så det passede fint med at vi fejrede Dansk KFUK. I anledning af jubilæet gav Den Danske Kirke efterfølgende frokost, al den gode mad skulle ikke gå til spilde, så vi sørgede for at spise rigeligt. Man kunne jo aldrig vide hvornår vi fik mad igen. Ret derefter spadserede vi af sted og nød et gensyn med Camden inden turen gik mod K.

Programmet for søndagens festligheder på K sad på rygraden, eftersom vi nogle uger før festlighederne havde modtaget en folder hvor dagens program var beskrevet. Vi indfandt os snart på K iklædt lounge suit som påbudt på invitationen – og blev skyndsomt jaget om i haven af Palle, idet hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte var lige på trapperne.

Da prinsesse Benedikte ankom samledes alle ved det store telt for at høre dagens talere. Der var en del trampen og masen, idet alle gerne ville have et glimt af æresgæsten. Hovedtemaet i talerne var hvilken vigtig betydning Dansk KFUK har haft, har nu og vil have det i fremtiden for mange mange mennesker og hvordan stedet har givet tryghed til de mange der har befundet sig under fremmede himmelstrøg. De beskrev hvorledes K i gennem de 100 år har formået at ”overleve” i en omskiftelig verden, og hvordan stedet er i vedvarende udvikling, nu f.eks. med ” Dronning Ingrids Kollegieboliger i London”. Det danske kongehus fik en tak med på vejen for det engagement både hendes Majestæt Dronning Ingrid og nu Hendes kongelige højhed Prinsesse Benedikte har lagt i arbejdet som protektor for ’K’.

Prinsesse Benedikte tilbragte to timer på ’K’ og hilste på mange af de tilstedeværende gæster. Temmelig uventet fik vi staffkolleger fra foråret 1992 den ære at hilse på Prinsesse Benedikte, som tog en tydelig interesse i vores tilknytning til ’K’. Som den ekstremroyalist jeg nu engang er, ja så var det en stor oplevelse.

K beboer Sophie Leonard-Jensen havde fremstillet en kæmpestor fødselsdagslagkage, Prinsesse Benedikte skar for og så gik folk ellers i gang med at spise den. Som aftenen før vrimlede det med tjenende ånder – man kunne dårligt bevæge sig førend man fik tilbudt kaffe, kage og alkohol.

Mette, Birgit og jeg følte os nærmest forpligtigede til at gå en runde på K, nu vi havde rejst så langt -  stedet lignede heldigvis sig selv i de fleste henseender. Palle blev på denne specielle dag slået til ridder af Dannebrogsordenen og Karen Maibom blev slået  til ridder af 1. grad – til fulde fortjent for den dedikation de lægger i arbejde for Dansk KFUK.

Som festen på ’K’ skred frem aftog Palles stresstendenser – det sås tydeligt i den måde hans påklædning ændrede sig – da Prinsesse Benedikte var gået smed han jakken, under buffeten røg slipset og da vi senere samledes om en pint på en pub mødte han op i jeans og t-shirt.

Men all good things come to an end og mandag måtte vi sande at nu var en dejlig weekend så overstået – en weekend vi altid vil huske og glæde os over. Tak til K for den dejlige oplevelse og til dem der havde arrangeret denne festlige begivenhed.

Maria Jensen
Køkkenassistent 1992