EN SIKKER DANSK HAVN I STORBYEN
Kristeligt Dagblad
14. juni 2007
Af: Bjarne Nørum

Kirke og danskhed gik op i en højere enhed, da Dansk KFUK fejrede 100-års jubilæum i London - fra gudstjeneste i den danske kirke til køen ved pølsevognen med den efterfølgende reception.

Dannebrog vejer ikke kun fra flagstangen, men også som papirflag i hækken. Den røde løber er rullet ud, og en sekstet fra Tivoligarden trækker op for at modtage dagens æresgæst, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

Med andre ord var det en manifestation af danskhed, da Dansk KFUK i London forleden fejrede, at det i år er 100 år siden stiftelsen.

Dengang var det pastor Axel Berg og frue, som inviterede danske au pair-piger indenfor i stuen for at give dem et sted, hvor de kunne mødes med ligesindede og finde et helle fra den anderledes britiske kultur.

Siden 1958 har "K", som stedet hedder i daglig tale, holdt til i en stor herskabsvilla i Hampstead i det nordlige London, hvor de i alt 13 flersengsværelser i op til seks måneder er hjemmet for unge mænd og kvinder, mens de finder deres fodfæste som studerende eller arbejder i London.

En af dem er 22-årige Robert Thomsen fra Herning. Han går på balletskole i byen, og når indkomsten er en SU, er "K" et oplagt sted.

- Det var det første sted, jeg søgte, og det er et sted, jeg føler mig godt tilpas, og hvor jeg kan slappe af, forklarer Robert Thomsen, som ikke klager over, at hjemmet er en underste køje på en firemandsstue.

Selvom stedet hedder KFUK, så blev der allerede i 1960'erne åbnet for, at unge mænd også kunne bo i huset. Men sådan var det ikke i 1958, dan den dengang unge Birte Krebs var med til at indtage huset som en af de første beboere.

- Døren blev boltet klokken 21.30. Dengang havde jeg mødt min kommende mand, men forstanderinden frk. Kirkegaard, brød sig ikke om det og skrev til mine forældre, husker Birte Trautmann. Det nye efternavn afslører nemlig, at forstanderinden måtte give sig for den unge piges kærlighed til Erik.

Parret er i dag pensionerede, men bor fortsat i England, hvor de har haft en stor del af arbejdslivet. Med til receptionen er også mange andre tidligere beboere og ansatte, som er taget fra Danmark for at fejre jubilæet. Blandt dem er Helle Vogt, som flyttede ind på K, da hun først fik job hos Danish Food Center i London i 1973. Et par år senere blev det job skiftet ud med titlen som madmor på KFUK.

- Man har jo en varme for det her sted. Det var et sted, hvor man kunne snakke med andre og kaste følelserne af sig, forklarer Helle Vogt. Det nostalgiske er ikke blevet mindre af, at hun er indkvarteret på et tremandsværelse i huset sammen med to af de nuværende beboere.

Jubilæet er en stor begivenhed, og dagen startede med en festgudstjeneste, hvor der var fuldt hus i Den Danske Kirke. I dagens anledning var Københavns biskop Erik Norman Svendsen, rejst over for at forestå gudstjenesten.

Forbindelserne til kirken er tætte, og organisatorisk hører Dansk KFUK i London under Danske Sømands- og Udlandskirker. Generalsekretær Margith Pedersen var derfor også med på talerlisten.

- Selvom det ikke er en kirke, så hører I naturligt med i fællesskabet, og overalt hører jeg KFUK i London omtalt med varme og entusiasme. Som mange har sagt, så er det et hjem fra hjemmet, fremhæver Margith Pedersen. Hun filosoferede samtidig over, hvor hjem er og gør det med digteren Benny Andersens ord: Hjem, hjemmere, hjemmest.

Blandt de mere end 200 festklædte gæster foregår samtalen på både dansk og engelsk som et hørligt bevis på, at opholdet i London ikke blev kort for alle.

Men alle de officielle taler er på dansk. Formanden for KFUK i London, Karen Maibom, understreger i sin tale, at K bygger på kristne og etiske principper.

- Der bliver måske ikke bedt bordbøn hver dag, men ingen kan være i tvivl om, hvad fundamentet er, fastslår hun.

Det er så det fundament, som for mange unge er den første sikre havn, når de begynder på et liv i London. Enten fordi de bor der, eller fordi de kommer for at møde andre unge danske til ugentlige søndagsmiddag eller andre arrangementer - eller blot for at få råd, vejledning eller lidt dansk hygge.

En havn, hvor 50.000 danske hidtil har kastet kortvarigt anker over årene.