TALE VED FRU KAREN MAIBOM

I bogen om KFUKs første 85 års dag blev "huset" her omtalt som en agtværdig gammel dame.
Den gamle dame må jo så nu være blevet en ren olding. 

Oldinge forbinder man oftest med affældighed, skrøbeligt helbred og aftagende hjernevirksomhed. Statelig og stadigvæk med rank ryg, men måske alligevel ikke helt "with it".

Denne institution,som jeg har haft det privilegium, at have været forbundet med i over 30 år, gør den gængse opfattelse af ælde og affældighed til skamme.

At K idag, 100 år efter sin grundlæggelse stadigvæk er sprællevende, fuld af liv og i stadig stigende grad udfylder en vigtig og betydningsfuld opgave blandt unge danske i den britiske hovedstad, er bevis på bærekraften og berettigelsen af den ide, som forudseende mennesker i London havde i 1907.

Tankerne i dag vil gå tilbage i taknemmelighed og respekt til de pionerer, der startede arbejdet i sin tid, og til de ledere, der i de forløbne 100 år på hver sin måde har sat deres præg på dette hus og har sørget for, at Dansk KFUK i London blomstede og udviklede sig i takt med tiden.

Nogle af os havde  den fornøjelse, ved KFUK’s 80 års jubilæum i 1987, at møde et par af de tidligere, men siden afdøde, ledere.

Frøken Rømer var leder fra 1924 – 1935 og Dagmar Kirkegaard i 14 år umiddelbart efter 2. verdenskrig. Vi har gæster her i dag, som boede på K i Dagmar Kirkegaards tid. Ja ikke nok med det, Birte Trautman, som i dag er en af husets værger, blev første beboer, da K flyttede til vor nuværende adresse. Vore værger er i øvrigt en trofast flok. Rolf Dohm vil senere fortælle, hvordan han kan huske næsten hele Ks historie. Og Margit Christensen mødte sin mand Ole Christensen, i 60erne, også på K.

Og vi er meget glade for, at vi har lederne repræsenterende de seneste 40 år til stede. Annelise Schou, leder fra 1967-81 og Lise Schouboe, 1981-1991.

Hver periode har haft sine udfordringer og tilsvarende har en flok mennesker, ledere, ansatte og frivillige gjort en stor indsats igennem de mange år. De første 14 år blev arbejdet drevet udelukkende af frivillige og uden fast adresse. Da man i 1920’erne havde fået et sted at bo og en lønnet sekretær, gjorde det økonomiske klima, at arbejdstilladelser i England og specielt til London blev næsten umulige at få, så besøgerantallet faldt drastigt, og arbejdet gik i en periode næsten i stå. 

Krigen bragte sine særlige problemer, et var jo at forbindelsen til Danmark var totalt afbrudt og bl.a. penge til lederens løn ikke kunne overføres. Overskriften for efterkrigstiden kunne være MANGELVARER, mens Danmarks og Storbritaniens medlemskab af Fællesmarkedet i 1973 førte til enorme mængder af jobansøgninger til de nu åbnede arbejdsmuligheder.

I 80erne var det blevet så almindeligt at rejse ud, at vi havde over 20.000 overnatninger for første gang.  

I de sidste 16 år, som sikkert alle ved, er det Palle, der har stået for styringen. Et  tidsrum, hvor ikke alene K, men hele samfundet har ændret sig på en helt utrolig måde. Billige og hurtige transportmuligheder sammenlignet med de 24 timers bus- og sørejser, der var almindelige for bare nogle få år siden, de utallige jobmuligheder for unge mennesker, der er om sig, den moderne kommunikation. Mobiltelefoner, e-mail og internet har betydet, at man kan holde kontakt med dem derhjemme på en helt anden måde end tidligere. Og smutte hjem over en week-end.

Huset har i dag flere beboere end nogen sinde og har taget nye opgaver op.
En helt ny gren af arbejdet er "Dronning Ingrids Kollegieboliger i London" som er beregnet for unge danske akademikere. De er etableret på baggrund af en uvurderlig økonomisk støtte fra fonde i DK, men uden bestyrelsens mod til at turde og Palles ildhu, holden ved og utrættelige arbejde, var projektet aldrig kommet på skinner.

For godt et år siden ved den officielle indvielse af "Dronning Ingrids Kollegieboliger i London” havde jeg lejlighed til at udtrykke vor taknemmelighed til Deres Kongelige Højhed over den støtte og interesse De har vist vort projekt.
Jeg vil gerne sige Dem hjertelig tak, fordi De ved Deres tilstedeværelse her i dag er med til at kaste glans over denne jubilæumsfest. Dansk KFUK i London har længe haft det Danske Kongehus’ bevågenhed, startende med Deres mor Hendes Majestæt Dronning Ingrid, der i mange år var protektor for Dansk KFUK i London, og nu videreført af Dem. Det er vi utroligt glade for - 1000 TAK.

Jeg tror godt, at vi på 100-års dagen kan sige, at K blandt danske i London er lige så kendt som andre veletablerede danske forkortelser ”DFDS, DSB, DBU” og et relativt nyt  DSUK!!!

Vi har et godt samarbejde med DSUK derhjemme og de andre danske institutioner i London, først og fremmest Den Danske Kirke i London og Den Danske Ambassade og repræsentanter for alle foreninger er mødt op for at feste med os, lige som venner er kommet fra ”hele verden” i hvert fald fra Danmark, Frankrig, Indien og Bangladesh.
Tidligere køkkenledere, beboere, basarhjælpere, ansatte og bestyrelses–medlemmer.
Og vi har alle været med til at forme, og har fået en lille del i denne institution som netop blev til ”a home from home”, som det var tanken og formålet ved oprettelsen. Et hjem bygget på etiske principper og et kristent grundlag. Der bliver måske ikke bedt bordbøn og holdt andagt hver dag, men ingen der kommer her kan være i tvivl om, hvor vort ståsted er.

Fundamentet er godt og solidt

Dansk KFUK i Londons fremtid ser lys ud, K er rede til nye udfordringer og til det næste århundrede.

Vi vil alle ønske K tillykke og alt godt i fremtiden