TALE VED FRU METTE KITCHELL

Deres Kongelige Højhed, Deres Excellence, kære K-venner, kære K.

Det er mig en stor glæde at være med til at fejre dette jubilæum. Dansk KFUK er et sted, der har betydet meget for mig.  

Jeg kom til K som køkken-/stuepige som det hed dengang i 1992. Det var lidt tilfældighedernes spil, at jeg fik denne mulighed som på mange måder blev skelsættende for mit liv.

Jeg delte værelse med 3 fantastiske piger, hvoraf to af dem (Birgit og Maria) er her sammen med mig. Vi har også den glæde at fejre dette jubilæum sammen med Klaus Hegnby, der var sekretær i samme periode og selvfølgelig sammen med Palle.

Det er jo på en dag som denne, at man tænker over, hvad opholdet egentlig har betydet. Det er ligesom med soldaterhistorier, de bliver bedre og bedre med tiden. De historier Palle bedst kan lide at trække frem, er nok de historier, der for ham, blev bedre efter vores ansættelse var ophørt, det var nemlig ikke altid lige nemt at styre 4 tøser med højt humør og med hang til at udfordre hinanden.  

Man kan faktisk godt sige at det var min værnepligt, jeg aftjente de 6 måneder: Jeg lærte jo en masse praktiske ting, madlavning, rengøring osv. Ja det var en ganske god husholdningsskole vi var kommet i. Vi er da også alle tre blevet godt gift, så jo det var en større mening med, at vi endte på K - vil vores mænd og børn nok sige.

Af de lidt mere grænseoverskridne oplevelser til den personlige logbog var der en episode, hvor den fjerde staffpige Mette og jeg måtte udforske den endnu ikke færdige tilbygning og det endte i vores eventyrlyst med et ophold på taget, hvor vi kunne nyde Hampsteads nattehimmel. Alt det var slet ikke blevet opdaget hvis K's genbo ikke havde gjort Palle opmærksom på det.

En anden af de lidt sjovere oplevelser kunne være besøg af bestyrelsen. Palle var på de dage hvor bestyrelsen skulle komme, ja, lad os sige ikke så afslappet som på de øvrige dage. Det var da heller ikke, fordi vi var indbudt til bestyrelsesmøderne, men vi indtog frokosten sammen med dem. Som sædvanlig var der højt humør, lidt for højt humør syntes Palle måske og han kunne da godt finde på lidt sammenbidt at hviske til os "det er altså lidt pinligt det her….".

Alt i alt blev det 6 fantastiske måneder og en tårevædet afsked med dette dejlige sted.

Mine K-oplevelser skulle dog langt fra ende her og jeg har da også besøgt stedet flere gange siden. Jeg kom tilbage til K igen da jeg var under uddannelse og læste et semester på et universitet i Regents Park. Jeg fik et vikariat på K og kravlede så at sige et trin op af K-karrierestigen og blev "Klaus", dvs. sekretær.

Mine fremtidige ambitioner ligger i næste generation, vores børn, der er skrevet op til ansættelse i år 2021, så må vi håbe Palle er still going strong, for de bliver, om muligt, en ligeså stor mundfuld som vi var!

Jeg vil gerne have lov til at takke alle jer, der på hver jeres vis bidrager til, at K er et sted i så god form, et sted der formår at udvikle sig og følge med tiden, men som også besidder en stabilitet og holder fast i en identitet, der er helt unik for dette sted. Jeg er stolt over at have været med til at sætte et fingeraftryk på dette sted og på dets historie.

Jeg må fremhæve en meget central person, når jeg taler om K - og det er dig Palle. Du er, for mig, på mange måder indbegrebet af K. Tusinde tak for den indsats du gør hver eneste dag for at jeg og ja, tusindvis af andre danskere, må have et hjem - from home.

En stor tak skal lyde til den nuværende staff og til alle andre for det store arbejde I har lagt denne jubilæumsfest.

Hjertelig tillykke med jubilæet.