E T  S T E D  A T  B O

Dansk KFUK i London (også kaldet K) er et hostel, der har til huse i en gammel herskabsvilla. K er en selvejende institution med en lokal bestyrelse og er underlagt Danske Sømands- og Udlandskirkers arbejde.

Huset er beliggende 5 minutters gang fra Finchley Road undergrundsstation. Der er 10 minutters gang til Hampstead og 15 minutters gang til det naturskønne Hampstead Heath. Der er utroligt gode transportforbindelser til Londons centrum, hvor det kun tager 15-20 minutter med undergrund.

Vores hus bliver brugt af aupairpiger, unge som har eller søger job, studerende, musikere, turister og mange andre. Ud over vores hostelfunktion fungerer vi også som rådgivningscenter og har altid tid til en snak om eventuelle problemer. Vi kan også på kontoret besvare næsten alle spørgsmål angående job- og boligmuligheder, skat og seværdigheder etc.

K bliver drevet i en kristen ånd. Du behøver ikke være medlem, men skal selvfølgelig overholde husets regler. Det betyder bla., at der skal være ro i huset kl. 00.00 (midnat). Det er ikke tilladt at nyde nogen former for spiritus i huset.

Der er rygeforbud i huset. Dvs. at man kun må ryge ved husets indkørsel til kl. 00.00 (midnat)

Har du lyst til selskab, er der en TV-stue og en dagligstue med flygel, guitar og danske og engelske aviser og ugeblade samt diverse brætspil -og kortspil.

K har tre trådløse routere, som dækker 2/3 af huset. Vi kan ikke garantere, at systemet virker hele tiden. Det trådløse internet er gratis at bruge og koden til wifi hænger ude på opslagstavlen i hall'en. Det er et krav, at du regelmæssigt sørger for at scanne din computer for spyware og virus, da disse kan påvirke resten af netværket.

Alle danskere uanset køn og alder kan bo på K, men det er hovedsageligt et hjem for unge. Du kan bo her en enkelt nat eller i flere måneder (dog max. 6 måneder). Ophold for faste beboere er dog forbeholdt unge mellem 18-28.

Morgenmad er inkluderet i overnatningsprisen og serveres mandag til lørdag fra kl. 8.00 til kl. 9.00. Søndage bliver morgenmaden serveret præcis kl. 9.00.

Frokost kan købes mandag til torsdag kl. 13.00 og koster £5.00. Tilmelding i køkkenet inden kl. 12.00.

The serveres i spisestuen alle dage undtagen lørdag og vil blive sat frem mellem kl. 20.00 -21.00 uden beregning. Hver onsdag vil der på kontoret mellem kl. 19.30 og kl. 21.00 blive serveret hjemmebagt kage, uden beregning og så længe lager haves!

Aftensmad serveres alle dage kl. 19.00 på nær lørdag og koster £5.00. Om søndagen serveres en treretters middag kl. 18.00, som koster £6.00. Bemærk at der kan være enkelte dage hvor der pga sygdom/events ikke bliver serveret aftensmad/frokost.

I kælderen er der møntvaskeri med vaskemaskiner, tørretumblere og tørrestativ. Det koster £3.00 for en vask med tørring. Medbring selv sæbe.

Flersengsværelser

Klik videre for at læse mere om KFUK's flersengsværelser.

Gæsteværelser

KFUK har tre gæsteværelser, som lejes ud i korte perioder til danskere på gennemfart, ferie osv.

COVID-19

K og Covid-19 Nogle af vores ekstra tiltag for at holde beboere og ansatte sikre.
VELKOMMEN TIL K

VELKOMMEN TIL K

Er du nyankommet til London, så rigtig hjertelig velkommen til byen og til K! K er et dansk hostel, hvis beboere ofte opholder sig i London for en længere periode, mens de studerer, er i praktik eller arbejder i byen. En tidligere beboer har lavet en film om K, så tag gerne et kig på den her, og lær mere om stedet.

KFUKs Julekalender: Jul med os

KFUKs Julekalender: Jul med os

Fra fredag d. 13. november og frem til jul kan du følge med i KFUKs Julekalender på Facebook.
Hver tredje dag bringer vi et nyt afsnit, hvor du kan følge livet på KFUK og med sikkerhed komme i julestemning.
Find vores julekalender på Facebook og Instagram.

De støtter årets julemarked

De støtter årets julemarked

Igen i år har Lidl Danmark meldt sig som hovedsponsor for vores julemarked. Lidl Danmark har været sponsor for Ks julebasar gennem en årrække, og vi er taknemmelige for at Lidl er med igen i år, hvor julemarkedet er online. Også en stor tak til Lego A/S, Helle Vogt/Tivolihallen, Sophie Lewisohn, Lakefield Hospitality College, Etcetera og flere privatpersoner, som alle har doneret til ”Julespillet”.