G Æ S T E V Æ R E L S E R

K har tre gæsteværelser. Gæsteværelserne er en god mulighed for danskere, som ønsker et trygt og billigt sted at bo under ferien i London. Gæsteværelserne lejes primært kun ud i korte perioder. For alle tre værelser gælder det, at man skal betale et depositum senest tre dage efter reservationen er lavet. Du skal selv medbringe håndklæder, men ikke sengetøj.

Gæsteværelse 5 er et lille charmerende værelse, som ligger på 2. sal. Værelset består af en sovesofa, med plads til to og en køjeseng med to senge. Værelset deler bad og toilet med resten af husets beboere.

Værelse 11 ligger på 1. sal og består af to sovesofaer med plads til 4 personer i alt. Værelset deler bad og toilet med værelse 12.

Værelse 12 ligger også på 1. sal og er det største af gæsteværelserne med charmerende træmøbler, en stor dobbelseng og en sovesofa med plads til to personer. Værelset deler bad og toilet med værelse 11.

For alle værelserne gælder det, at ved mere end 3 gæster på værelset kan det føles lidt 'klemt'.

I sommermånederne kan vi endvidere tilbyde værelse 1, 2, 6, 9, 14, 15 og 17. Værelse 1, 2, 6 og 9 har hver en enkeltseng og en køjeseng med to sovepladser mens værelse 14 og 17 har to køjesenge med fire sovepladser i alt og værelse 15 har to køjesenge og en enkeltseng, med fem sengepladser i alt. Derudover kan der redes op med en madras på gulvet. Værelserne ligger på hhv. 1. og 2. sal og deler bad og toilet med resten af husets beboere.

For alle gæsteværelser gælder det, at der kan laves en ekstraopredning på gulvet.

Der er senest udcheckning kl. 10.00 på afrejsedagen.

Alle priser er inkl. morgenmad som serveres ml. 8 og 9 mandag til lørdag, og på slaget 9 søndag, hvor der spises fælles morgenmad og synges morgensang.

Vi modtager alle gængse kreditkort (undtaget American Express), men opkræver et gebyr på £4 pr. transaktion. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at betale med check.

Da Dansk KFUK er drevet i kristen ånd er det ikke tilladt at indtage alkohol på værelserne og det er kun tilladt at ryge i haven til kl. 21 og foran huset ved skraldespandene til kl. 24.00.

Hvis du er interesseret i at leje et af vores værelser, kan vi kontaktes på nedenstående e-mailadresse og telefonnummer. Husk at oplyse hvor mange personer I er:

DANSK KFUK - DANISH YWCA
43 Maresfield Gardens
Hampstead
London NW3 5TF
ENGLAND

Tlf.: 0044.207.435.7232
E-mail: k@kfuk.co.uk