Juniorassistent på Dansk KFUK i London fra juli 2018 - juli 2019

Vi søger en person med interesse for hotelbranchen, gerne erfaring med kontorarbejde og lyst til at arbejde med mennesker. Vi forventer gode engelskkundskaber, udadvendthed, ansvarlighed, dynamik og mod på udfordringer i et afvekslende job med mangfoldige opgaver. Derudover vil det være en fordel, hvis du har ordenssans, arbejder struktereret, er musikalsk og har et godt humør.

Som juniorassistent vil du være ansvarlig for den daglige booking, kontakt med nuværende og kommende gæster samt beboere, planlægning og afvikling af forskellige arrangementer såsom foredrag, filmaftener, ekskursioner m.m., opdatering af sociale medier og website, almindelige kontorrutiner samt en del praktiske opgaver.

Vi tilbyder er godt arbejdsfællesskab med mulighed for at afprøve sig selv i nye omgivelser med varierede opgaver. Ikke to dage er ens. Man får 28 feriedage (incl. helligdage) og afholdelse aftales med forstanderen. Løn efter engelske forhold. Fri kost og logi.

Frist for skriftlig ansøgning inkl. udtalelser er mandag d. 04. juni 2018. Ansøgningen sendes til Karina Schmidt på e-mail: lea@kfuk.co.uk eller til; Dansk KFUK, 43 Maresfield Gardens, London NW3 5TF, England, ATT Karina Schmidt

Har du nogle spørgsmål, kan du skrive til Karina på email: lea@kfuk.co.uk.

SANKT HANS AFTEN 2018

SANKT HANS AFTEN 2018
Lørdag den 23. juni kl. 19.30 fejrer vi Dansk Midsommer i K's have. Der vil blive solgt hot-dogs fra Englands eneste pølsevogn og der vil også kunne købes grill mad. Baren vil være åben med salg af øl, vin, Cocio og Faxe Kondi. Der vil selvfølgelig også være bål og årets båltaler er skuespiller, foredragsholder og komiker SØS EGELIND. For mere info se HER.

VM I FODBOLD

VM I FODBOLD

The Danish-UK Association er gået i partnerskab med Carlsberg, Fulham FC og G4S og afholder 3 events i forbindelse med Danmarks VM kampe i juni måned. Kampene bliver live screened ved Fulham FC’s hjemmebane Craven Cottage.
 
Al information kan findes på: https://ducc.co.uk/events/events

SCAMS - PAS PÅ!

SCAMS - PAS PÅ!

Vi har på det sidste erfaret, at mange danskere er blevet snydt når de har søgt bolig i London og au pair jobs på internettet. Hvis det ikke er muligt at bese boligen før overtagelse og betaling af depositum, så bør du kraftigt overveje om det er en 'scam'! Alle de 'scams' vi har hørt om, har involveret overførsel af penge via Western Union eller MoneyGram! Pas på!