STUDIEOPHOLD I LONDON
Af: Jane Lindschou Hansen, maj 2006

Nogen siger, at verden er blevet større. Andre, at den er blevet mindre. Under alle omstændigheder er mulighederne for rejse, studere og arbejde med mennesker fra hele verden bedre end nogensinde før. Det giver utrolige muligheder for at sammenligne resultater, arbejde på tværs af landegrænser og lære af hinanden. Dette gælder ikke mindst inden for mit felt, folkesundhedsvidenskab. Det seneste årti har budt på en række ”mega-studier”, hvor befolkningsundersøgelser, der involverer mange tusinde mennesker fra et højt antal lande fordelt på hele kloden, har domineret de vigtigste forskningsresultater. Vi ved nu, at det er præcis de samme risikofaktorer, der forårsager hjertesygdom hos kvinder i Kina, som mænd i USA og Latinamerika. Geografiske og etniske forskelle har vist sig at være stærkt overvurderet på dette område.

Selv om denne globalisering er overvejende positiv, medfører den ligeledes øgede forventninger til os studerende. Når jeg færdiggør min uddannelse, skal jeg ikke bare konkurrere med mine medstuderende fra Københavns Universitet om jobs i København og omegn, men også med kvalificerede kandidater fra resten af verden om jobs i hele verden. Et studieforløb i udlandet kan være en utroligt givende oplevelse, som de fleste der har gennemført ikke ville være foruden, men i disse år, kan det ligeledes betragtes som en nødvendighed, hvis man vil være medspiller på det internationale jobmarked.

Et sommerophold på en international sprogskole i Californien nogle år tilbage gjorde et stort indtryk på mig. Så da jeg et år senere påbegyndte mit studie i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville følge alle anbefalingerne om at tage en del af min uddannelse i udlandet.

Mit valg faldt på London School of Hygiene and Tropical Medicine i London. Primært fordi det er Europas bedste universitet inden for folkesundhedsvidenskab, og fordi udbudet af fag inden for mine interesseområder er mange gange bedre, end det ville være i København. Derudover havde jeg efter et par ferier i London forventninger om, at denne storby ville have utroligt meget at byde på. 

Jeg fandt hurtigt ud af, at det er en lang proces at planlægge et studieophold i udlandet. Jeg startede lidt over et år i forvejen for at være sikker på ikke at gå glip af vigtige deadlines for forhåndsgodkendelser, sprog tests, SU-godkendelser mv. Finansiering af opholdet var en af de største udfordringer. SU-lån og min egen opsparing kunne kun dække en del af udgifterne, så jeg skrev og sendte et højt antal legat ansøgninger. Det gav heldigvis bid, og jeg har lige akkurat fået min ”tuition fee” på kr. 46.000 dækket. Men London er populær og derfor dyr at bo i, og jeg vidste, det ikke ville blive nemt at finde en passende studiebolig inden for budgettets grænser. Omkring at halvt år inden, jeg skulle af sted, startede jeg med at gennemgå en masse hjemmesider for udlejning af private boliger samt at indsamle materiale om universitets kollegier. Intet virkede særligt tiltalende, og selvom jeg kendte lidt til London i forvejen, var jeg overrasket over, hvor lidt man fik for pengene. 

Så da jeg lidt af omveje blev henvist til KFUK’s hjemmeside, blev jeg meget begejstret. Der var billeder af lejlighederne, der havde en standard mange gange bedre end det, jeg ellers havde kigget på. Og grundet store sponsorater fra en række fonde, var prisen var oven i købet på et niveau, der var til at have med at gøre. Jeg vidste dog, jeg langt fra ville være den eneste ansøger, så jeg prøvede ikke at få mine forventninger for højt op, men jeg krydsede fingre og håbede på at få tildelt en af disse drømmeboliger!

Jeg har nu boet i London i min dejlige lejlighed i næsten 9 måneder. Og jeg er bare så glad for at have fået tildelt den. Alt er nyt og i orden, den ligger i Hampstead, som er et af mine yndlingskvarterer, og hvis jeg skulle have nogle problemer, ved jeg, at jeg altid kan henvende mig hos KFUK. Jeg er fri fra alle de problemer mine studiekammerater oplever med mærkelige landlords, der kommer forbi i tide og utide, og flat mates, der larmer eller ikke kan tage opvasken.

Selvom det har været en lang proces at søge herover, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er det hele værd. Jeg elsker at studere i London. Universitetet er fantastisk. Jeg har valgt nogle super spændende kombinationer af fag, og jeg bliver undervist af førende forskere i folkesundhedsvidenskab fra hele verden, hvilket er utroligt givende og inspirerende. Blandt mine medstuderende er halvdelen fra Storbritannien og halvdelen fra andre lande. Jeg har skabt en del kontakter af både personlig og faglig karakter, som jeg sikker på, jeg vil få gavn af de næste mange år.

London er en unik by at bo i. Næsten ingen der bor her, er oprindeligt fra London. London er en multikulturel by, hvor alle er en minoritet, hvilket betyder, at der er uanede valgmuligheder inden for restauranter, caféer, musik, tøj og diverse specialbutikker. Der bor omkring 7 millioner mennesker i det centrale London, og selv om man ikke er i tvivl om, at London er betydeligt større end København, er her alligevel en ubeskrivelig venlig stemning der gør, at jeg føler mig hjemme her. Næsten alle er ”gentlemen”, der holder døren for hinanden, aldrig springer over i køen i supermarkedet, står til højre på rulletrappen i undergrundsbanen og siger ”thank you”, ”please” hele tiden. Ganske forfriskende og opløftende i hverdagen.

Mit studieophold i London slutter i september. Jeg skal så pakke sammen, sige farvel til lejligheden og rejse tilbage til København for at påbegynde skrivningen af mit speciale. Om et års tid vil jeg være færdiguddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab, og jeg skal finde et passende job. Mit studieforløb på London School of Hygiene and Tropical Medicine har bekræftet for mig, at det langt fra behøver at være i Danmark. Hele verden er tilgængelig for mig, og mit ophold i London og min engelske masters degree gør mine muligheder for at søge jobs og potentielt arbejde sammen med de mest spændende forskere i hele verden meget bedre.