VEJVISER TIL K

K ligger i Hamstead i Nordlondon. Den tætteste undergrundstation er Finchley Road (Jubilee Line og Metropoltian Line) eller Hamstead (Northern Line).

Når man skal fra lufthavnen til K er der flere forskellige muligheder alt afhængig af, hvilken lufthavn man ankommer til.

Ankommer man til Stansted går der en direkte bus fra lufthavnen, National Express A6 eller A4, til Finchley Road (5 minutter fra K). En enkeltbillet koster ca. £12 og en åben retur ca. £19. Der er lavere priser for pensionister. Det er ikke nødvendigt at bestille billet hjemmefra. Det er også muligt at tage med Easybus, som kører til Baker Street. Denne bustur koster ca. £7, og så skal man videre med undergrunden (Jubilee eller Metropolitan Line) til Finchley Road (ca. £4). Endelig kan man også tage toget (Stansted Express) fra lufthavnen til Liverpool Street station, men det er dyrere (ca. £21), og så skal man videre med anden transport fra Liverpool Street station op til K. Hvis man vil videre med undergrunden kan man tage Metropolitan Line til Finchley Road fra Liverpool Street station.

Hvis du skal retur til Stansted Lufthavn med National Express, så anbefaler vi at du reserverer plads på bussen til et bestemt tidspunkt, så du er sikker på at komme på bussen. Vi anbefaler også at du beregner rigeligt med tid til at komme til lufthavnen.

Ankommer man til Luton er den letteste transport til K en direkte bus (Green Line), som stopper ved Finchley Road (5 minutter fra K). En enkeltbillet koster ca. £8. Man kan også tage toget (Thameslink) til Kings Cross, men dette er dyrere (ca. £13 for en enkeltbillet) og betyder, at man skal videre med anden transport fra Kings Cross op til K. Hvis man vil videre fra Kings Cross til K kan man tage undergrunden (Metropolitan Line) direkte til Finchley Road.

Ankommer man til Heathrow kan man enten tage toget (Heathrow Express) til Paddington Station, hvor en enkeltbillet koster ca. £15. Fra Paddington kan man tage videre med undergrunden (Hammersmith and City Line eller Bakerloo Line) til Baker Street og så videre med Metropolitan Line eller Jubilee Line til Finchley Road. Alternativt kan man tage undergrunden hele vejen fra Heathrow (Picadilly Line) og så skifte til Jubilee line på Green Park og køre op til Finchley Road (ca. £6 for en enkeltbillet).

Ankommer man til Gatwick kan man tage toget (Gatwick Express) til Victoria Train Station, hvor en enkeltbillet koster ca £18 og en returbillet ca. £31. Herfra kan man enten fortsætte med undergrunden (Victoria Line) til Green Park og så videre herfra med Jubilee Line til Finchley Road. Alternativt kan man kan tage bus nummer 13 fra Victoria til Finchley Road (£2,20). 

Man kan selvfølgelig også altid vælge at tage taxa. Fra Heathrow koster det ca. £40, fra Gatwick ca. £70, fra Stansted ca. £65 og fra Luton ca. £60 for op til to personer med en kuffert hver. Disse priser er med mini cab dvs. en personbil uden taxameter. Mini cabs skal bestilles på forhånd og kan altså ikke bestilles i lufthavnen, når man ankommer. Man kan også bestille en større mini cab (Estate Car), som kan tage tre personer med en kuffert hver. Dette koster ca. £5 oveni de førnævnte takster. Er man op til 6 personer kan man bestille en endnu større bil, der så er lidt dyrere end de nævnte priser.

Vælger man at tage en taxa fra central London til K skal prisen med mini cab være ca. £20. Husk at aftale prisen på forhånd. Tager man en black cab er prisen noget højere.

Der er forskellige Minicab Companies. K kan anbefale Belsize Cars.

Tlf. + 44 (0) 207 435 8088 eller + 44 (0) 207 586 5656.

E-mail: vandkltd@btconnect.com

Transport for London har en glimrende rejseplan, som med fordel kan benyttes, hvis man kommer med tuben til K:

Get here with Journey Planner

Danish Fair

DANISH FAIR
Den Danske Kirke i London afholder Danish Fair lørdag den 12. maj fra kl. 11 til kl. 17. Der vil bl.a. være salg af danske madvarer, gaveartikler, bøger, smørrebrød, hotdogs, planter og håndarbejde. En hyggelig dag for hele familien! Læs mere HER.

K'S ÅRSMØDE

K'S ÅRSMØDE

Årsmødet hvor K's regnskab for 2017/2018 bliver fremlagt, og hvor bestyrelsen bliver valgt, vil i år blive afviklet tirsdag den 8. maj kl. 16. Hvis du er medlem af K og ønsker at deltage, så tilmeld dig på 020.7435.7232 eller email palle@kfuk.co.uk

BILLIGT LONDON OPHOLD

BILLIGT LONDON OPHOLD

Pundet er lavt så hvorfor ikke nyde foråret/sommeren i London og book et billigt gæsteværelse/familierum på KFUK. Vi er nu klar til at tage imod din reservation - skynd dig, der er rift om værelserne. Kontakt K's kontor for yderligere information. Foto: Inga Rasmussen