HVEM KAN SØGE?
Hvis du er en dansk studerende, som skal til London på et studieophold, så kan du søge om at komme til at bo i en af Dronning Ingrids Kollegieboliger i det dejlige nordvestlige London (West Hampstead/Kilburn/Belsize Park/Chalk Farm).
For at komme i betragtning til en af lejlighederne, skal du være i gang med forskning eller fuldtidsstudie i Danmark på et højere uddannelsesniveau inden for management, økonomi, kunst, musik, videnskab, arkitektur eller humaniora. Du skal have bestået mindst 2 års eksamener. KLIK HER for at se fundatsen.
Alle lejligheder er tildelt for studieåret 2020/2021.
Ansøgningsfristen for Dronning Ingrids Kollegieboliger i London for studieåret 2021/2022 er 20. maj 2021. Ansøgere kan forvente svar ultimo juni og indflytning i september.
Skulle der blive ledige lejemål i løbet af året, f.eks. sommerlejemål eller for forårssemestret, vil ansøgningsfristen ligeledes være at finde under ledige lejemål.
Ansøgningen skal være én samlet PDF-fil og indeholde følgende: udfyldt ansøgningsskema, hvilket kan downloades ved at KLIKKE HER samt en motiveret ansøgning, der beskriver detaljerede oplysninger om studieformål, opholdets varighed, økonomiske forhold, personlige forhold og uddannelse. Som bilag vedlægges anbefalinger, udførligt curriculum vitae og dokumentation for optagelse på studie samt for hidtidige beståede eksamener.
Har du spørgsmål, så kontakt venligst Lea på lea@kfuk.co.uk eller telefon +44 207 435 2007.