LIVE-IN JOB

Et live-in job vil sige, at man har mulighed for at bo (og ofte også spise) det sted, man arbejder. Ens løn er naturligvis lavere, end den ville være, hvis man boede for sig selv ude i byen, men regner man lidt på det, viser det sig oftest, at det er en god forretning. For boligudgifterne i London er høje, og man vil ofte kun kunne tjene måske £30 mere om ugen på et tilsvarende job, som ikke er live-in, og det får man ikke megen bolig for i London. En anden fordel er, at den bolig man får stillet til rådighed ofte ligger i næheden af ens arbejdsplads, så man sparer tid og penge ved at undgå transport til og fra arbejde.

Generelt må det altså siges at være en ideel løsning, selv om der er visse ulemper også ved denne boligform. For det første skal man nok ikke forvente sig for meget af boligens standard. Ofte skal man dele værelse (og i hvert fald bad og toilet) med andre ansatte. Er der ikke andre ansatte, kan det blive en lidt ensom affære, da men let kan blive isoleret. Sidst men ikke mindst kan det være et problem at bo alt for tæt på det sted, man arbejder, da man selv (eller ens arbejdsgiver) kan komme til at føle, at man hele tiden er på arbejde. Men disse problemer er ikke større, end at det stadig må siges at være en god løsning at finde et live-in job.

Man finder disse jobs på samme måde, som man ville finde et hvilket som helst andet job. Der vil altid stå i annoncerne, om man kan bo på stedet. Ofte er der mulighed for live-in på større hoteller, som ofte har et staff-hostel, og på pubber. Nogle hospitaler tilbyder også live-in jobs til ufaglærte, men det kræver, at man selv henvender sig, da disse stillinger ikke formidles fra Danmark. Derudover er der selvfølgelig også aupairarbejde, hvor man bor hos en privat familie, passer deres børn og hjælper til i huset. Der er naturligvis også andre brancher, hvor det er muligt at finde et live-in job, og det bedste råd er derfor, at man holder øje med jobannoncerne.

      


 

VELKOMMEN TIL K

VELKOMMEN TIL K

Er du nyankommet til London, så rigtig hjertelig velkommen til byen og til K! K er et dansk hostel, hvis beboere ofte opholder sig i London for en længere periode, mens de studerer, er i praktik eller arbejder i byen. En tidligere beboer har lavet en film om K, så tag gerne et kig på den her, og lær mere om stedet.

KFUK Nyhedsbrev

KFUK Nyhedsbrev

Nyhedsbrev for oktober 2020 -  marts 2021

I dette nyhedsbrev kan du læse om de store forandringer der sker på Dansk KFUK.
Dels corona krisen som har sat et markant præg på huset.
Samt et forstanderskift hvor Palle som har ledet KFUK i 29 er fratråd og Connie er tiltrådt.

Du kan læse nyhedsbrevet HER

KFUK Julespillet 2020

KFUK Julespillet 2020

Vinderne af Julespillet 2020 er nu fundet

Tusind tak til jer, der støttede Dansk KFUK og købte billetter til ”Julespillet”. Vinderne er nu trukket, de er alle blevet kontaktet direkte.  

Vinderne blev trukket tirsdag d. 15. december af ”Lykkens gudinde” Mathilde under overværelse af Dansk KFUKs formand, Karen Maibom.

Du kan se listen over vinderne HER. Mange tak fordi du spillede med.