B A N K

Det er ikke altid ligetil at oprette en konto i en engelsk bank, da processen kan være langvarrig, og man skal medbringe flere dokumenter til mødet. Derfor er det en god ide at have et dansk visakort med hjemmefra. På den måde har man mulighed for let og ubesværet at hæve penge de første uger i London, indtil man får lavet en engelsk konto. Hvis man ikke skal være i London så længe, og hvis ens arbejdsgiver ikke forlanger, at man opretter en konto, er det faktisk lettest helt at lade være. I stedet kan man vælge at hæve maximumbeløbet på sit Visakort (ca. 2000 kroner i døgnet) engang imellem, så man har kontanter, og så ellers betale med visakort de steder, hvor det kan lade sig gøre. Husk at passe på, når du hæver penge ved en automat. Hvis man skal hæve store beløb er det en god ide at gå ind i selve banken og hæve pengene der (gebyret er det samme - ca. 30 kroner).

For at åbne en konto skal man have følgende dokumentation med i banken: et bevis på, at man har fast bolig (dette kan være i form af en regning eller et kontoudskrift fra din danske bank med ens fulde navn og engelske adresse på). Udover dette skal man have sit pas med, og hvis du har en erklæring fra din arbejdsgiver, er det en god ide også at medbringe denne. Med hensyn til hvilken bank og hvilken filial, man skal vælge, er der faktisk frit valg. Ofte vil man blive anbefalet en bank af sin arbejdsgiver, og så vælger man selvfølgelig den filial, der ligger tættest på, hvor man bor eller arbejder. Dog skal man være opmærksom på, at nogle af de mindre filialer kan have lange ventetider, hvorfor det kan være en fordel at vælge en af de større, selvom de ligger længere væk. Hvis man ikke får en bank anbefalet, gælder det om at gøre det så let for sig selv som muligt og vælge en bank i nærheden. Englænderne har noget, de kalder Building Societies. De fungerer på samme måde som banker, og her kan man også trygt oprette en konto.

De fleste engelske banker har åbent mandag til fredag fra kl. 9.30 til kl. 16.30. Enkelte banker har også åbent lørdag formiddag. Alle er lukket søndag.

Hvis man helt vil undgå selv at møde fysisk op i banken og have alting udskrevet i papirform, er det efterhånden mindst ligeså udbredt i London at oprette en bankkonto over telefonen. Det gør du ved at downloade den pågældende banks app, hvorigennem du blot skal scanne dokumenterne ind for at kunne oprette en konto. Dog skal man være opmærksom på, at hos nogle af de banker, hvor man kan oprette en konto gennem deres app, blandt andet Monzo, er det ikke muligt at sætte kontanter ind på sin konto, da de ikke opererer med egentlige filialer.

VELKOMMEN TIL K

VELKOMMEN TIL K

Er du nyankommet til London, så rigtig hjertelig velkommen til byen og til K! K er et dansk hostel, hvis beboere ofte opholder sig i London for en længere periode, mens de studerer, er i praktik eller arbejder i byen. Du er altid velkommen i vores hus på 43 Maresfield Gardens, så kig ind og sig hej! En tidligere beboer har lavet en film om K, så tag gerne et kig på den her, og lær mere om stedet.

BREXIT

BREXIT

Mangler du information om Brexit og hvad det kommer til at betyde for dig...?

Det danske Udenrigsministerium har lavet en website med masser af praktisk information for danskere bosat i Storbritannien.

Du finder siden HER.

PORTRÆT AF K I LONDON

PORTRÆT AF K I LONDON

I juni 2018 blev der skrevet en artikel om Dansk KFUK i Skoleogliv. Journalisten Caroline Bjerkan har i samarbejde med Karina Schmidt fra Dansk KFUK lavet et portræt om dét hus som mange danskere kender i London.
Et gammelt hus fyldt med minder og traditioner. Hvor relationer og venskaber er blevet skabt. Hvor er der blevet grinet og hygget. Læs artiklen HER.