S P R O G S K O L E R

De fleste danskere, der tager til London for at arbejde, har et ønske om at blive bedre til at tale engelsk. Den bedste måde at lære sproget på er selvfølgelig at arbejde og færdes blandt englændere. Man skal bestemt ikke afholde sig fra at tage afsted, selvom man måske ikke synes, man er specielt god til engelsk. For det første kan man som regel meget mere, end man regner med. For det andet er englænderne vant til, at udlændinge ikke taler engelsk perfekt. Og for det tredje bliver man lynhurtigt bedre til engelsk, når man er i landet og konstant hører og taler sproget. De fleste mærker en fremgang i løbet af bare nogle få uger.

Vil man gerne lære engelsk ved at tage engelskundervisning er der gode muligheder for at gøre dette i London. Der findes utallige sprogskoler og andre kursuscentre, som tilbyder engelskkurser til udlændinge, og det skulle være forholdsvis let at finde en skole i nærheden af, hvor man bor eller arbejder. Som regel tilbyder skolerne kurser på alle niveauer, så man har mulighed for at finde et kursus, der passer perfekt, ligemeget hvilket niveau mna er på. Ofte skal man til en eller anden form for test, så skolen har mulighed for at bedømme, hvilket niveau man befinder sig på. Der er også mulighed for at tage engelskkurser, der er rettet specielt mod en bestemt form for sprogbrug (f.eks. business English, academic English etc.). De fleste skoler tilbyder kurser, som afsluttes med en eksamen, og hvis man ønsker at kunne dokumentere sine engelskkundskaber senere hen, er det en god ide at aflutte med en eksamen. Man kan bl.a. tage et Cambridge Proficiency Certificate eller et Cambridge Advanced Certificate, som begge er internationalt anerkendte eksamensbeviser.

Kurserne varierer i pris, men hvis man vil være sikker på, at kvaliteten er i top, skal man regne med, at et kursus let kan løbe op i £200 for et semester (ca. tre måneder). Priserne afhænger også af, om kurserne er private eller offentlige. Nogle af de private kurser er tilrettelagt specielt til folk, som ikke nødvendigvis har mulighed for at følge det traditionelle skoleår, og der starter derfor nye kurser flere gange om året. De fleste kurser afholdes en gang om ugen (2-3 timer), og de varer som regel omkring 15-20 uger. Andre kurser er mere intensive og kræver, at man er i skole to-tre gange om ugen, men så varer de til gengæld kun 10-12 uger. Variationerne er mange, og man kan bedst danne sig et overblik, når man er kommet til London og har mulighed for at opsøge skolerne.

 

Hvis man ønsker at få et overblik over, hvilke kurser der tilbydes, kan man kigge i  den guide, der hedder "Floodlight". Den giver en fuldkommen oversigt over samtlige dag- og aftenskolekurser, der udbydes i Londonområdet, og den har et specielt afsnit, som alene omhandler sprogkurser. Man kan enten se den på nettet www.floodlight.co.uk eller købe den i papirform. Den koster ca. £3,50 og kan købes i de fleste kiosker. Den anden store database over kurser hedder Hot Courses og den dækker ikke blot London men hele UK. Se mere på www.hotcourses.com eller køb den i papirform til £2.  

 

Man kan ganske gratis få tilsendt en liste over samtlige godkendte sprogkurser i England ved at kontakte:

English UK (National Association of Accredited English Language Centres)

London Office, 56 Buckingham Gate, London SW1E 6AG

Tlf. 020 7802 9200. E-mail: info@englishuk.com
www.englishuk.com


Biblioteker har også tit en god viden eller i det mindste nogle lister over, hvilke kurser der udbydes i området, så det kan også være en god idé at kontakte det lokale bibliotek.

Vil man gerne snakke med et par skoler, inden man tager hjemmefra for at høre  nærmere om kurser er her nogle muligheder:

Central School of English, 1 Tottenham Court Road, Camden, London W1H 1AD

Tlf. 020-7580 2863. E-mail: enquiry@centralschool.co.uk

www.centralschool.co.uk

The City College, 55 East Road, London N1 6AH

Tlf. 020-7253 1133. E-mail: admission@citycollege.ac.uk

www.citycollege.ac.uk

London College of English, 354 Goswell Road, London EC1V 7LQ

Tlf. 020-7713 9303. E-mail: enquiry@loncollenglish.com

www.londoncollegeofenglish.com 

 

Sels College London, 64-65 Long Acre, Covent Garden, London WC2E 9SX

Tlf. 020 7240 2581. E-mail: english@sels.co.uk

www.sels.co.uk

 

London Study Centre, Munster House, 676 Fulham Road, London SW6 5SA

Tlf. 020-7731 6060. E-mail: Lsc.uk@btconnect.com

www.londonstudycentre.co.uk


Du kan også se en liste over private og offentlige sprogkurser i London ved at KLIKKE HER