S P O R T O G A N D R E A K T I V I T E T E R
Der er mulighed for at dyrke næsten alle former for sport i London. Det er endda muligt at stifte bekendtskab med sportsgrene som ikke traditionelt dyrkes i Danmark, så hvis man går rundt med en lille cricket- eller softballspiller i maven, har man chancen.
Det er umuligt at lave en komplet liste over sportsklubber- og organisationer i London, for der findes tusindvis. Det bedste råd er derfor, at man holder øje med, hvad der findes i lokalområdet, eller at man ser i telefonbogen under "Health Clubs and Fitness centres" og "Sportsclubs and Associations". Her et par links som måske kan være nyttige:
Det er selvfølgelig billigst at blive medlem af en offentlig klub, men det kræver, at man bor i lokalområdet. I de private klubber skal man slippe noget mere, men så er der til gengæld også bedre service og hygiejne end i de offentlige klubber. Mange klubber giver gratis prøvetimer, så det er med at se sig omkring, inden man melder sig ind et sted.

Print