T E N N I S

De to altoverskyggende tennisturneringer i England spilles begge på græs og afvikles i London i juni måned. Den første er turneringen i Queens Club, Palliser Road, W14 (normalt 2. uge i juni) og den er ret let at få billetter til - også til Centre Court for de første 3-4 dages vedkommende. Der kan bestilles billetter på tlf. 01705.547.203 eller man kan blot møde op fra kl. 11.00 på spilledagene og i hvert fald få adgang til yderbanerne (ca. £10) uden at skulle gennem en nævneværdig kø. Nærmeste undergrund: Barons Court.

Hovedbegivenheden er selvfølgelig Wimbledon, som starter en uge efter Queens og løber over to uger. Her er kodeordet tålmodighed, hvis man vil ind i det allerhelligste - og det gælder både yderbanerne og i ganske særlig grad Centre Court og bane 1, hvor man til sidstnævnte endvidere skal stå meget tidligt op for overhovedet at have en chance. Til gengæld er det realistisk at komme ind på yder-banerne (ca. £10), specielt hvis vejret er mindre godt og sidst på eftermiddagen. Yderligere oplysninger på tlf. 020-8946 2244.
Nærmeste undergrund: Southfields

      

VELKOMMEN TIL K

VELKOMMEN TIL K

Er du nyankommet til London, så rigtig hjertelig velkommen til byen og til K!

K er et dansk hostel, hvis beboere ofte opholder sig i London for en længere periode, mens de studerer, er i praktik eller arbejder i byen.

Du er altid velkommen i vores hus på 43 Maresfield Gardens, så kig ind og sig hej!

En tidligere beboer har lavet en film om K, så tag gerne et kig på den her, og lær mere om stedet.

COMEDY AID: LONDON

COMEDY AID: LONDON

MICHAEL SCHØT OG HEINO HANSEN ER ÅRETS VÆRTER VED COMEDY AID DEN 07. JANUAR 2019

For 26. år i træk afholder FBI og en lang række af Danmarks bedste komikere velgørenhedsshowet Comedy Aid mellem Jul og Nytår. Og for sjette år i træk afholdes årets Comedy Aid i samarbejde med Red Barnet. FBI og komikerne donerer dermed igen i år overskuddet fra showet til organisationens vigtige humanitære arbejde for børn på flugt og i krigsramte områder. Billetter og info på: www.fbi.dk/comedy-aid/

PORTRÆT AF DANSK KFUK I LONDON

PORTRÆT AF DANSK KFUK I LONDON

Fredag d. 8. juni 2018 blev der skrevet en artikel om Dansk KFUK i Skoleogliv.

Journalisten Caroline Bjerkan har i samarbejde med Karina Schmidt fra Dansk KFUK lavet et portræt om dét hus som mange danskere kender i London.
Et gammelt hus fyldt med minder og traditioner. Hvor relationer og venskaber er blevet skabt. Hvor er der blevet grinet og hygget.

Huset der er tale om er selvfølgelig vores K.

I kan læse artiklen ved at klikke HER.