14/01/2026 0 Comments
Musik aftengudstjeneste i den danske kirke i London
Musik aftengudstjeneste i den danske kirke i London

Den Danske Kirke inviterer alle på K - og andre interesserede - til musik aften-gudstjeneste, hvor sanger-sangskriver, Lucky Lo, deltager som gæst og bidrager med musik.
Gudstjenesten er en del af kirkens serie af aftengudstjenester, hvor fokus i højere grad er på fordybelse og refleksion end på ritualer.
Lucky Lo's mission er at bringe mennesker sammen gennem musikken ved at kaste lys over livets mørkere sider og forvandle kampe og bekymringer til glæde og håb. I en tid hvor psykisk sygdom berører flere mennesker end nogensinde før, ser Lucky Lo musikken som et vigtigt redskab til at bearbejde livets udfordringer. Med ærlige tekster og farverige melodier udforsker hendes popsange vigtige temaer som store kærligheder, dyb sorg, berusende glæder, komplekse relationer og refleksioner.
Det er temaer, der bliver reflekteret over i løbet af aftenen. Gudstjenesten ledes af sognepræst Karsten Møller Hansen og kantor Inge-Lise Nygaard.
Kom og vær med til en stemningsfuld og eftertænksom musikgudstjeneste.
St. Katharines, Den Danske Kirke i London, St. Katharines Precinct, LONDON NW1 4HH
Arrangementet er en del af vores nye initiativ med aftengudstjenester, som også omfatter en Langfredagsgudstjeneste i april samt den kommende Kyndelmissegudstjeneste den 5. februar.
+++++
Lucky Lo er oprindeligt fra Umeå i Sverige. Hun har boet i København i flere år og har turneret i Skandinavien med udsolgte koncerter med albummerne Supercarry og The Big Feel. Efter en kort pause i forbindelse med fødslen af tvillinger er hun nu tilbage på turné og optræder også i London på spillestedet The Social tirsdag d. 20. januar sammen med Mads Nørgaard. Her er
Support acts Kleo (DK) og Lando Manning, Billetter til koncerten kan købes HER:
https://dice.fm/event/py6rkp--...
Comments