Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julebasar / Christmas Bazaar

Dansk KFUKs julebasar finder sted hver år den sidste weekend i november i vores hus i Hampstead. Julebasaren samler omkring 2000 mennesker, som kommer for at købe danske julevarer og opleve dansk julestemning. I 2019 gav julebasaren et overskud på £47.000 og er dermed et meget vigtigt bidrag til KFUKs arbejde.

På basaren vil du bl.a. finde en madbod med danske julevarer, salg af slik og chokolade, boder med julepynt, kort, gran og juledekorationer. Undervejs kan du hygge dig med at spise smørrebrød fra vores køkken samt drikke gløgg og spise æbleskiver. Der sælges naturligvis danske hotdogs fra KFUKs egen pølsevogn.

I 2020 måtte den traditionelle julebasar aflyses pga. corona og blev erstattet af et online julemarked. I 2021 vil vi igen åbne dørene for KFUKs julebasar, som denne gang finder sted i weekenden d. 26. – 28. november 2021.