"Tænk engang, at er fem år siden."  Sådan begynder Lene, da hun ser tilbage på den måned i 2021, hvor hun var den allerførste frivillige på Dansk KFUK i London.

Hun var lidt nervøs, da hun ankom til K, men nervøsiteten forsvandt hurtigt som dug for solen. Det var en ny måde at være i London på - med både arbejde, fællesskab og hverdag i London.

Fem år senere er frivilligordningen blevet en fast del af livet på K. I sommer kunne Dansk KFUK i London nemlig fejre fem år med frivillige på K. Fem år, hvor omkring 175 unge danskere har taget turen til London for at blive en del af hverdagen i huset. Det, der begyndte som en praktisk løsning på de nye regler efter Brexit, er i dag blevet en vigtig del af K.

Da Brexit ændrede spillereglerne

Før Brexit havde K i mange år ansat unge danskere som køkkenassistenter. Men da Storbritannien forlod EU, ændrede reglerne sig, og det blev ikke længere muligt at fortsætte på samme måde.

Derfor opstod idéen med en frivilligordning. Som frivillig kunne man hjælpe 30 timer om ugen i og omkring køkkenet på K og til gengæld få kost og logi. På den måde kunne K få en hjælpende hånd i den daglige drift, mens unge danskere – og ikke mindst unge på sabbatår, hvis muligheder for at arbejde i Storbritannien var blevet begrænset af Brexit – stadig kunne få mulighed for at opleve London på tæt hold.

For de frivillig blev det en mulighed for at bo i London i en hel måned. Ikke som turist, men med en hverdag, en tryg base og mennesker omkring sig. En mulighed for at prøve kræfter med livet i udlandet, stå lidt mere på egne ben og samtidig have et fællesskab at komme hjem til hver aften.

En del af huset

Når man bor og arbejder på K i en hel måned, så bliver man hurtigt en del af huset. Man møder beboerne over morgenmaden, hjælper til i køkkenet, tager del i husets aktiviteter og lærer både kolleger og andre frivillige at kende. Arbejde og fællesskab bliver en naturlig del af hverdagen.

Det oplevede Nora og Juliane, da de begge var frivillige på K i efteråret 2024. De havde begge fundet K og frivilligordningen gennem sociale medier og blev især tiltrukket af muligheden for at være i London i en længere periode. ”Det er jo ikke hver dag, man får mulighed for at være i London i en hel måned,” fortæller Juliane.

For dem betød det meget at have en tryg base i byen. Et sted, der føltes som et hjem, og hvor der altid var nogen at komme tilbage til.

Det var især fællesskabet i huset, der gjorde indtryk. Der var altid nogen at snakke med i stuerne, og morgenmad og aftensmad blev naturlige mødesteder for beboere og frivillige.

I køkkenet oplevede de en hverdag, der var hyggelig, struktureret og præget af tillid. “Det føltes faktisk ikke som at være på arbejde,” fortæller de.

En typisk arbejdsdag bestod af morgenmad, køkken- og rengøringsopgaver og masser af små samtaler med kolleger og beboere undervejs. Når arbejdsdagen var slut, var resten af dagen deres egen. Og London skulle selvfølgelig opleves. Museer, boghandlere, pubber, spilaftener, fodboldkampe og spontane ture rundt i byen blev en del af hverdagen. Ofte sammen med de andre frivillige – for der var altid nogen at følges med.

Et venskab, der begyndte på K

For Nora og Juliane blev fællesskabet også begyndelsen på et stærkt venskab. De lærte hinanden at kende som frivillige og fandt hurtigt ud af, at de begge ville studere i Odense bagefter. Da Nora skulle rejse efter sit ophold, kaldte Juliane efter hende: ”Skal vi ikke flytte sammen, når vi kommer hjem?”

Det gjorde de. Et år senere fandt de en lejlighed sammen. I maj 2026 flyttede de ind. Det er selvfølgelig ikke alle frivilligophold, der ender med et fælles hjem. Men historien om Nora og Juliane kaster lys på noget af det, der kan opstå, når man deler en hverdag på K. Man kommer ikke kun for at arbejde, men for at møde andre, få fælles oplevelser og gøre huset til noget særligt.

Fem år – og 175 frivillige med på rejsen

Siden Lene trådte ind ad døren som den første frivillige for fem år siden, har omkring 175 frivillige været en del af ordningen.

For nogle har det været første gang, de rejste ud alene. For andre har det været en mulighed for at få et pusterum mellem skole og uddannelse, prøver kræfter med en hverdag i udlandet eller ganske enkelt få en oplevelse i London, som de ellers ikke ville have haft.

Og hver frivillig har fået sit eget personlige forhold til London. For Lene blev hendes første måned på K en unik introduktion til London. Det var i 2021, og corona satte stadig sit præg på byen og på hverdagen i huset.

"Der var kun omkring 8-9 beboere på K den måned, jeg var der. De første 10 dage foregik i karantæne, så fodboldkampen mellem England – Danmark måtte overværes fra fjernsynsstuen, mens de øvrige beboere kunne tage til Wembley."

Da karantænen var slut, husker Lene det som surrealistisk at gå rundt i byen, der nærmest føltes som en spøgelsesby. Hun kunne tilbagelægge lange strækninger til fods på ingen tid. Det var en ganske særlig start på en frivilligordning, der voksede langt ud over den første måned.

Fra praktisk løsning til en vigtig del af K

Frivilligordningen blev skabt, fordi Brexit ændrede nogle praktiske muligheder. Fem år senere er den blevet til noget mere. Den er blevet en del af hverdagen på K. En del af fællesskabet. Og en mulighed for unge danskere for at opleve London på en måde, man ikke får på en forlænget weekend eller en almindelig ferie.

Vi er stolte af, hvad ordningen har udviklet sig til. Og mest af alt er vi taknemmelige.

Tak til de omkring 175 frivillige, der gennem de seneste fem år har taget del i hverdagen på K. Tak for hjælpen i køkkenet, for samtalerne over morgenmaden, for engagementet, nysgerrigheden og alle de små ting, der tilsammen er med til at gøre K til et hjem.

Og hvad skal de næste fem år bringe?

Forhåbentlig mange flere frivillige! Flere unge danskere, der tør springe ud i en måned i London. Flere, der får mulighed for at opleve byen fra en ny vinkel, møde mennesker fra hele Danmark og prøve kræfter med en hverdag lidt længere væk hjemmefra.

For som Nora og Juliane siger: “En måned i London er aldrig nok.”

Tak for de første fem år. Vi glæder os til de næste.