K i London - A home from home

 

Dansk KFUK i London (K) er et Youth Hostel for unge danskere bosat i London, der har til huse i en herskabsvilla i Hampstead i den nordvestlige del af London.

Vi byder alle gæster - uanset baggrund og alder – velkommen i vores gæsteværelser og private flersengsværelser.   

K er en selvejende institution med en lokal bestyrelse og vi er tilknyttet Danske Sømands- og Udlandskirker.

I de følgende finder du en række praktiske oplysninger, som du bedes gennemlæse inden ankomst.

  • Morgenmad

    Er inkluderet i overnatningsprisen og serveres i spisestuen mandag-lørdag fra kl. 8.00 til kl. 9.00. Om søndagen er der fælles morgenmad med morgensang kl. 9.00 præcis.

  • Brand

    Du bedes ved indflytning orientere dig grundigt om nødudgangenes placering. Læs opslaget på værelset angående evakuering i tilfælde af brand. Det er ikke tilladt at have levende lys på værelserne. Hver tirsdag mellem 11:00 og 12:00 testes brandalarmen - her behøves du ikke reagere.

  • Vaskerum

    Findes i kælderen. En vask koster £4, som du skal medbringe i mønter. Du kan veksle eller hæve kontanter på kontoret. Tørretumbler kan bruges uden beregning. Strygebræt og strygejern findes på toilettet i stueetagen og kan benyttes på eget ansvar. 

  • Wifi og omformer

    K har gratis trådløst internet. Koden til nettet er 65CD7DA4BF.
    Bemærk venligst, at vi ikke kan garantere, at internettet fungerer hele tiden.

     

    Det er muligt at købe omformere fra danske til britiske stik på kontoret til £3.50 pr. stk.

  • Afrejse

    På afrejsedagen er der udcheckning kl. 10.00. Hvis afrejse sker før kl. 10.00 skal dette aftales med kontoret inden lukketid aftenen før. 
    Sørg for at tage alle dine ting med og efterlad ikke noget på værelset. Tag sengetøjet af din seng, fold det sammen og bring det ned på kontoret når du tjekker ud. Hvis kontoret er lukket, når du tager afsted, kan sengetøj efterlades på værelset og nøglen lægges i skuffen til højre for kaminen i hall`en.

  • Læge og skadestue

    Nærmeste skadestue (også ved ikke-akutte lægebesøg)

    Royal Free Hospital 

    Pond Street 

    London NW3 

    Tlf: +44 (0)20.7830.2110 

     

    Det er vigtigt, at du medbringer et gyldigt europæisk sygesikringsbevis (det blå sundhedskort), som fortsat gælder i UK efter Brexit.

  • Safeguarding - tryghed og sikkerhed på K

    På K arbejder vi for at alle føler sig trygge og sikre. I tillæg til vores husregler har vi derfor en række Safeguarding procedurer, som er til for at beskytte alles velbefindende og rettigheder.

     

    Det betyder, at vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig videre, hvis der skulle opstå en situation, hvor du er utryg, usikker eller har brug for hjælp. Det gælder både, hvis situationen opstår i huset eller uden for K. Du kan ALTID komme til os med bekymringer for dig selv eller for en ven. Intet er for stort eller småt.

     

    Kontaktperson:

    Anne Søgaard Bommersholdt (Safeguarding Officer)        

    Tlf. 02074357232 - anne@kfuk.co.uk

     

    Hvis Anne ikke er tilgængelig, så tag fat i:

    Connie Yilmaz Jantzen (Forstander)

    Tlf. 02074357232

  • Aftensmad

    Som gæst har du mulighed for at købe aftensmad på K. Aftensmad serveres tirsdag, onsdag og torsdag kl. 19.00 præcis. Om søndagen spiser vi kl. 18.00.

    Der er ingen tilmelding til aftensmad. Dog vil vi gerne vide i forvejen, hvis I er en større gruppe, som planlægger at spise med.

    Pris £6 på hverdage og £8 om søndagen, som betales med kort i spisestuen. Menuen finder du i hall`en eller på hjemmesiden.

  • Bad og toilet

    Værelse 11 og 12 deler bad samt toilet, som ligger for enden ad gangen udenfor værelserne. Nøgle til badeværelset udleveres ved ankomst. Benyt venligst ”optaget” skiltet som hænger på døren.

    Værelse 5 samt alle private flersengsværelser deler bad og toilet med resten af husets beboere. Der forefindes toiletter på alle etager.

  • Nøgler

    Mister du dine nøgler, betales der £10 pr. mistet nøgle for at dække prisen for at lave en ny. Medbring altid nøglerne når huset forlades, idet hoveddøren er låst døgnet rundt. 

  • Kontortider

    Vores kontor ligger i husets stueetage og har åbent

    Mandag-fredag: 09.30-13.00 I 14.00-17.30 I 19.45-21.00 (fredag lukker vi dog kl.17:30)

    Lørdag: 14.00-17.00
    Søndag: 9.30-10.00 I 16.00-17.00

     

    Alle tider er UK-tider – og husk, at UK er 1 time før Danmark.

    Hvis du har brug for at fange os udenfor kontorets åbningstider, kan du træffe os på telefon 0207 435 7232. Vores telefon er åbnet døgnet rundt, hvor du også om natten kan kontakte os – dog kun i akutte tilfælde.

  • Husregler

    K i London er et hjem og et fællesskab grundlagt på kristne værdier. Den vigtigste samværsregel, når du vælger at bo på K er derfor, at du tager hensyn til og hjælper andre, hvis der er brug for det. Vi har formuleret et adfærdskodeks, som gælder for alle i huset. Det finder du her.

     

     

    Det ikke tilladt at indtage og opbevare spiritus eller andre rusmidler noget sted på K og rygning må kun foregå udenfor ved husets indkørsel. 

    Når du flytter ind beder vi dig skrive under på, at du har læst og vil respektere vores husregler. Vi beder dig derfor læse vores husregler igennem inden du ankommer. Du finder dem her.

  • Find vej til K

    På vores hjemmeside har vi en grundig vejviser til, hvordan du finder vej til K fra forskellige lufthavne. https://www.kfuk.co.uk/kontakt/find-kfuk

    Vores adresse er: Danish YWCA in London, 43 Maresfield Gardens, London NW35TF.

Vi ønsker dig et rigtig godt ophold!

Can't find your question? Call us now: